Om DTU Bioinformatik

Mængden af tilgængelige biologiske data vokser eksponentielt, og i et hurtigere tempo end metoder og computerkraft kan følge med. Der er derfor et kæmpe behov for dygtige bioinformatikere både til industrien og til den akademiske verden, og dette vil kun stige i de kommende år, da mere og mere biologisk forskning afhænger af computerbaserede beregningsmetoder og nye smarte værktøjer til at analysere alle disse data. Det er netop denne opgave, som Institut for Bio og Sundhedsinformatik (DTU bioinformatik) er sat i verden for at løse.

Mission
DTU Bioinformatik udvikler nye smarte beregningsmæssige strategier og kunstig intelligens-systemer, der kan udnytte biologisk information til at udvide vores viden om biologisk systemer og skabe værktøjer til morgendagens biotekbranche og sundhedssektor. 

Baggrund
Institut for Bio og Sundhedsinformatik (DTU bioinformatik) blev en realitet 1. juli 2016, da Institut for Systembiologi blev opdelt i to nye institutter. DTU Bioinformatik er baseret på forskning og viden opbygget i Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS). Centeret har i mange år været blandt de største, tværfaglige forskningsgrupper inden for bioinformatik og systembiologi i den Europæiske forskningsverden. Centeret, som oprindeligt blev dannet i 1993 har gennem de sidste to årtier bevist den store betydning af dette forskningsfelt. Det succesfulde center er nu modnet til et selvstændigt institut ved Danmarks Tekniske Universitet. Forskningsområdet i Bio og Sundhedsinformatik bliver en vigtig hjørnesten i DTUs strategiske udvikling af Life Science forskningen i de kommende år.

 

 

Institutdirektør

Haja Kadarmideen
Institutdirektør, Professor
DTU Bioinformatik
45 25 61 61

Viceleder af PhD-skole

Ole Lund
Professor
DTU Bioinformatik
45 25 24 25

Uddannelsesleder

Anders Gorm Pedersen
Professor
DTU Bioinformatik
45 25 61 08

Leder af HPC (Computerome)

Peter Løngreen
Leder af High-Performance Computing & IT
DTU Bioinformatik

Administrationschef

Marlene Beck
Sekretariatschef
DTU Bioinformatik
45 25 61 04
http://www.bioinformatics.dtu.dk/ominstituttet
27 JULI 2017